Tilbageblik og næste halvår

28. juli 2019 21:35

Tilbageblik.

Der er nu gået 3 måneder siden starten af New Orleans Jazz Sønderborg, og de 3 måneder har været forrygende. Sikken en modtagelse og flot opbakning vi har fået.

Der har været god interesse for at deltage i vores busture til Tastrup for at høre Rainy City Stompers, og vi glæder os til deres besøg hos os i oktober.

Vores koncerter på Sundhalle med Sir Horstmann og Jensens Jasskapel, har været fuldt udsolgte, og til slut vores Midsommer jazz på Slotskajen med Neanders Jazzband som nærmest var vores svendeprøve.

En flot solskinsdag, et oplagt publikum, et velspillende og underholdende orkester, og et sildebord der blev godt modtaget.

Det giver mod på det, der skal ske efter sommerferien.

 

Næste halvår.

 

Allerede den 4. august har vi Havne Jazz, et nyt stort arrangement med All Time Jazz Band fra Silkeborg, i et telt overfor Sundhalle. Hvor der er fuldt booket.

 

Den 7. september venter der en overraskelse med Sensommer Jazz, her går vi i ”Jazzkælderen” på Hotel Sønderborg Strand hvor et meget professionelt og dygtigt orkester fra Tyskland besøger os, The South West Oldtime All Stars

Musikere der spiller i forskellige kendte orkestre, er samlet i dette band, og det bliver rigtig stort. 

Som noget nyt er det et aftenarrangement.

 

Den 6. oktober er der Efterårs Jazz i Jazzkælderen. Vores tyske venner Rainy City Stompers fra Tastrup kroen kommer på besøg, hvor flere af vores medlemmer får mulighed for at høre dem.

 

Den 17. november har vi Julejazz i Jazzkælderen med Sir Horstmann.

 

Den 5. december er der Julejazz tour til Tasstruper Krog med Rainy City Stompers

 

Det er et program, som er interessant for de fleste. Lad os derfor mødes i den anden halvdel af året til mange gode jazz arrangementer.

Tilmeld på Aktivitetskalenderen til det eller de arrangementer du kunne tænke dig at deltage.