Ny jazz forening, New Orleans Jazz Sønderborg
Vores første tidligere formand Erwin Langholz har altid haft stor kærlighed til traditionel jazz – New Orleans Jazz. Efter en rejse til New Orleans i 2016 inviterede Erwin til jazz gardenparty i haven privat på Jomfrusti. Det blev en stor succes. Penge der blev lagt i en plastik spand doneret for at deltage, blev brugt til at arrangere busture til Tastruper Krug nær Flensborg. Her spillede Rainy City Stompers et lokalt jazzband. Senere kom idéen med at arrangere små intime jazzkoncerter på værtshuset Sundhalle som også blev en stor succes. Ved en jazzkoncert på Sundhalle d. 20. januar 2019, tog Erwin kontakt til 4 deltagere for at høre om de havde lyst til at deltage i et møde med det formål at oprette en jazzklub med traditionel New Orleans Jazz. Deltagerne var Arne Jørgensen, Niels M. Matthiesen, Ole Lybæk Petersen, Gerner Petersen samt initiativtager Erwin Langholz. Efter flere møder blev grundlaget for en jazzklub lagt. Man blev enige om at kalde Jazzforeningen New Orleans Jazz Sønderborg, så der ikke opstod forveksling mellem den gamle jazzklub Sønderborg Jazzklub og den nye. Der blev oprettet hjemmeside, bankkonto, CVR nr. osv.
Den 14. marts 2019 blev der afholdt generalforsamling på Sundhalle (der deltog kun den kommende bestyrelse) Efter generalforsamlingen var Jazzforeningen New Orleans Jazz Sønderborg en realitet. Bestyrelsen kom til at bestå af formand Erwin Langholz, næstformand Ole Lybæk Petersen, kasserer Gerner Petersen, sekretær Birgit Sehrt Beiner, bestyrelsesmedlem Arne Jørgensen, bestyrelsesmedlem Niels Munk Matthiesen. Efter etablering af New Orleans Jazz Sønderborg gik det utrolig stærk, mange meldte sig ind som medlemmer. Allerede i april måned 2019 var flere end 100 indmeldt i jazzforeningen.
Erwin mente med et medlemsantal på 50-60, så var New Orleans Jazz Sønderborg vældig godt kørende. Det viste sig dog hurtigt, at det var langt fra nok, hvis der skulle holdes jazzkoncerter hyppigt. Det krævede langt flere medlemmer. Derfor var vi også glade for den store tilslutning der var til jazzforeningen
De første koncerter blev afholdt på Sundhalle med op til 45-50 personer + orkester og i JazzKælderen på Hotel Sønderborg Strand i den tidligere pub Skansen som ikke blev benyttet mere. Den fik vi lov til at bruge. Her kan der være 80 personer + orkester. De første orkestre der spillede for os, var lokale orkestre, som ikke skulle have store honorarer. Efterhånden som det rygtedes, at der var en ”klub” der arrangerede koncerter med traditionel jazz, blev vi kontaktet af flere orkestre dels fra Danmark men også fra Tyskland samt senere internationale orkestre.
Bestyrelsen blev på et tidligt tidspunkt ændret, da Ole Lybæk Petersen ønskede at træde ud af bestyrelsen. Bestyrelsen kom derefter til at bestå af formand Erwin Langholz, næstformand Arne Jørgensen, sekretær Birgit Sehrt Beiner, kasserer Gerner Petersen og bestyrelsesmedlem Niels Matthiesen. Sener kom to suppleanter til Rita Sørensen og René Schülein
Vi har mange succeshistorier med jazzorkestre fra både ind-og udland der været stor medlems tilslutning til alle koncerter. Vi har kun haft nedlukning da Corona lukkede alle arrangementer.
På Sundgade ligger der en trælade hvor fiskerne opbevarer al deres grej om vinteren. I sommerhalvåret er laden næsten tom for grej. Erwin fik en snak med fiskerne om det var muligt at leje laden i sommerhalvåret til Jazzkoncerter. Det fik vi lov til og derefter blev alle sommer jazzkoncerter afholdt i Fiskeladen som den blev døbt. Her kunne der være op til 150 personer til jazzkoncerter. Fiskeladen skal desværre rives ned til fordel for boligbyggeri i 2024.
På grund at Fiskeladen skal rives ned, blev det besluttet, at de fleste jazzkoncerter fremover bliver holdt på Hotel Sønderborg Strand i Sønderborg Salen, med nogle små intime koncerter på Sundhalle samt i JazzKælderen.
2023 Har været et trist år for bestyrelsen og jazzforeningen, vores formand Erwin Langholz fik konstateret spiserørskræft og måtte derfor melde fra til stort set alle bestyrelsesmøde samt mange koncerter da kræfterne ikke kunne slå til. Der var håb om at Erwin kunne komme over sygdommen og forsætte hans virke som formand for jazzforeningen. Det ville skæbnen ikke, det gik ned ad bakke med helbredet, Erwin var med til den sidste jazzkoncert med Second Line Jazzband fra Sverige d. 19. november 2023. Her havde han kræfter til at byde velkommen og sige tak for en god koncert til orkestret og publikum. Han ville gerne have været med til julekoncerten med Creole Cats, men måtte melde afbud. Bestyrelsen havde længe været i gang med at planlægge at Erwin skulle udnævnes til Æresmedlem d. 14. marts 2024 på Jazzforeningens 5 år jubilæumsdag på Sundhalle hvor det hele startede. Diplomet var fremstillet, men Erwins helbred ville noget andet, søndag d. 14. januar var der jazzkoncert på Sundhalle med E Jazz Knejte. Under denne koncert kom Erwins søn Michael og meddelte at Erwin var sovet stille ind lørdag d. 13. januar. Der blev holdt et minuts stilhed til ære for Erwin. Michael fortalt at Erwin ønskede at alle gæsterne skulle have en omgang øl, der blev skålet for vores formand. Han har med sin inspiration og engagement været med til at sætte New Orleans Jazz på landkortet og den traditionelle jazz i fokus i Sønderborg.
Bestyrelsen forsætter arbejdet i Erwins ånd med den positive stemning der er fra vores medlemmer. Det giver god energi at se arbejdet bliver værdsat.
Sønderborg februar 2024